Sukkerstangen_Slikmutter_og_far

Sukkerstangens historie

Da vi i oktober 2018 købte det charmerende byhus i hjertet af Faaborg, var tanken at omdanne det tilhørende butikslokale til et gæsteværelse. Disse planer blev dog hurtigt afløst af ideen om at skabe en slikbutik, da vi simpelthen ikke kunne finde noget ordentlig slik i byen. Tankerne blev til virkelighed og CVR nr. blev registreret i november samme år.
Vi vil have det sjovt med vores iværksætteri. Det er vigtigt for os at butikken skal have noget for enhver smag. Sortimentet skal være alsidigt, spændende og ikke noget der findes alle andre steder. Vi håber at vores kunder vil synes godt om at komme i vores butik og dele vores passion for kvalitets slik.
Og som vi har sagt før, hvis ikke der kommer nogen så spiser vi det hele selv – så skynd jer 🙂